Forfatter, ernæringsrådgiver og kostvejleder
Forfatter til Bøgerne "Kødfrie dage - lette og nemme vegetaropskrifter" og "kødfrie hverdage - også med fisk"
Jeg tilbyder ernæringsrådgivning og kostvejledning ved vægttab og livstilssygdomme som f.eks. forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, diabetes-2 m.m.
Gerne også ved rygestop, PCO og overgangsalder. Endvidere også elite-idrætsudøvere og sundhed på arbejdspladsen.
Så tænker du nok kostvejledning: nu skal hun bestemme hvad jeg skal spise og drikke…men nej, det vil blive i en tæt dialog, hvor vi sammen finder ud af, hvad der er godt for dig at spise og drikke for at nå dit mål.
Kostomlægning kan sjældent stå alene, så jeg anbefaler gerne en eller anden form for motion dvs. jeg tilbyder at være din personlige træner og coach. Så tænker du nok; skal jeg nu til at løbe eller spille fodbold og måske træne til ironman, og igen nej, sammen finder vi den form for motion, som passer til den form, du er i nu; men hvis ironman kom på tale, ville det være en stor sejr både for dig og for mig.
Kort sagt: Sammen kan vi nå det!!
Mit arbejde som Ernæringsrådgiver og Kostvejleder
er sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i modsætning
til sygdomshelbredelse og mit mål er, at så mange så muligt bliver gamle, men med en livskvalitet som gør, at vi ikke bliver afhængige af andre og at vi kan klare os selv. At vi er sunde, raske og mobile uanset, hvor gamle vi er og bliver.
Data:
Susan Hemmingsen er uddannet farmakonom, ED (Diploma of Nutrition) professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i kost og fysisk aktivitet og uddannet hos Metropol. Jeg har desuden i december 2012, taget Ernæringsrådgiver-uddannelsen, ERKU.
Endvidere er jeg uddannet Pilates instruktør (80 timers uddannelse DGI), Aerobic (grundkursus 40 timers uddannelse DGI) og certificeret instruktør i Ballroom Fitness TM og certificeret Powerhoop instruktør.
Uddannet DGI Feminin Fitness (level 1 og 2), SMART training, Aqua fitness og Naturtræningsinstruktør.
Så hvis du går og drømmer om at starte en eller anden form for motion, men kan ikke lige finde ud af, hvad det skal være og for at det skal være en succesoplevelse, vil jeg være din personlige træningscoach.