"Det hele til dejlig rytmisk/latino musik"
Salsarobics / Aerobic
Jeg er uddannet instruktør
Indenfor DGI og kan tilbyde undervisning for hold i bl.a. aerobic, step, dans, styrketræning (mave, balder og lår) og meget andet.
Salsarobics / dance it er en danseform, hvor vi får svinget hofterne, hvor jeg har mixet samba, salsa, rumba, cha cha danse i små serier og det hele til dejlig rytmisk/latino musik.
Salsarobics er en dansetime, der tiltrækker mange, idet den er uformel, rytmisk, glad og meget social. Man vil gang på gang begejstres og forundres over de mange danse og stilarter og de mange rytmer der ligger i salsaen/sambaen.
“Salsa/samba dansene har fundet vej til manges hjerter verden over – og dit bliver måske det næste? Salsa/samba dansene giver os alt dét vi mennesker har brug for: masser af bevægelse, sund livsstil, smil, glæde og sved på panden hvor hofterne bliver rørt.”
Undervisningen vil være bygget op som en aerobic-time, hvor den starter med opvarmning, derefter vil der blive mulighed for at få sved på panden til virkelig gode latinorytmer og timen vil slutte med cool-down og udstrækning…det hele vil være uden partner selvfølgelig og jeg garanterer, at der vil blive grinet, ikke af de andre, men af os selv.