Aqua Fitness - Aqua Dance
Aqua fitness/Vandgymnastik/Vandtrampolin
Træning i vand er en god motionsform - god balancetræning og muskeltræning af alle kroppens muskler på en nænsom måde.
Aqua fitness kaldes også vandgymnastik og du vil i løbet af undervisningstimen få rig mulighed for at styrke alle dine muskler på en god og nænsom måde, da der vil være øvelser som især forbedrer balancen. Balanceøvelser styrker muskler omkring mave og ryg og gymnastik i vand er særlig godt ved genoptræning efter skader eller ved gigt, da belastning af knogler og led minimeres og muskler omkring leddene styrkes. Der arbejdes med redskaber såsom bolde, håndvægte og slanger.
Der vil også være mulighed for at styrke/øve din svømning, da der er fri bevægelse i ca. 5 minutter sidst i timen.
Aqua Dance er en dansetime, hvor vi danser til skøn musik og får vi pulsen op. Det handler meget om koordination af arme og ben i vand, som faktisk ikke er så nemt.
Aquatrampolin er en træningsform, hvor vi arbejder på små trampoliner i vand. Det er nænsom, men hård pulstræning til lækker musik.